Titel:
Helhedsorienterede indsatser i organisatorisk grænseland
VF12 Printartikel - Essens:
FB
Kort tekst:
Det giver mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af en indsats, hvis man føler sig mindre bundet til en bestemt faglig position som fx jobkonsulent, virksomhedskonsulent og koordinerende sagsbehandler. Essens har allieret sig med adjunkt og ph.d. studerende Karen Dahl-Nielsen, der kort og godt fortæller os, hvad vi kan lære af hendes forskning i samarbejdet mellem forskellige kommunale afdelinger, når borgere har problemer ud over ledighed. 
Person:
Billede:
Karen_70x80
Navn:
Karen Dahl-Nielsen
Titel:
Ph.d.-studerende
Arbejdssted:
Institut for Sociologi & Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvad undersøger du?
Jeg undersøger, hvordan praktikere fra forskellige kommunale afdelinger samarbejder, når borgere har problemer ud over ledighed.

 

Mit udgangspunkt er jobcenteret, og mit fokus er den faglige praksis' håndtering af samarbejde og sagsoverleveringer internt mellem forskellige kommunale afdelinger og forvaltninger for borgere med problemer ud over ledighed. Jeg undersøger de professionelles perspektiver på, hvordan helhedsorienteret arbejde fungerer i praksis ved primært at fokusere på nogle centrale organisatoriske overgange for den gruppe borgere. 

 

Overgangene kan være mellem jobcenter og misbrugscenter, jobcenter og familieafdeling, jobcenter og handicapafdeling, jobcenter og hjemløseenheden og internt imellem jobcentermedarbejdere, som mentorer, virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere. Jeg placerer mig i det organisatoriske grænseland, hvor de sociale indsatser krydser hinanden med indsatser fra andre afdelinger.

 

Hvorfor er din forskning vigtig?

Min forskning er vigtig, fordi den gør os klogere på tre vigtige spørgsmål: Hvordan foregår samarbejde i sagsoverleveringer imellem forskellige kommunale afdelinger? Hvordan oversættes helhedsorienteret arbejde til virkelighed? Hvordan indgår de professionelles handlemuligheder i et samspil med deres organisatoriske placering?

 

Praktikernes organisatoriske placering har betydning for den måde, en borgersag bliver sagsbehandlet. I jobcenter og misbrugscenter kan man fx have hver sin faglige forståelse af borgerens problemer og forskellige måder at løse dem på. Praktikernes måder at håndtere overgangene på er af stor betydning for borgerens oplevelse af sammenhæng i indsatserne. Det er vigtigt, fordi indsatsernes konkrete udformning afhænger af praktikernes syn på samarbejde og kendskab til det arbejde, der laves i andre afdelinger. 

 

Helhedsorientering er både et teoretisk begreb, en ide og et praktisk værktøj i form af helhedssyn omkring en borgers sociale problemer, og er derfor tæt knyttet til socialt arbejde. Det kan både være organisatorisk, tværfagligt og borgerrettet. Samfundspolitisk er der en øget bevidsthed omkring sammenhæng og helhedsorientering til gavn for borgerne, og der er gode intentioner bag.

 

Der er dog stadig langt fra politiske intentioner til det store spørgsmål om, hvordan helhedsorienterede indsatser kan omsættes i praksis, så de ikke blot forbliver overordnede ideer. Et bud er, at de forskellige afdelinger ud over at fokusere mere på samarbejdet i sagsoverleveringer imellem afdelinger i form af mere systematisk brug af vidensdeling, også helt konkret arbejder mere målrettet med vidensdeling.

 

Hvad er forskningens vigtigste budskaber?

De vigtigste budskaber på dette tidlige stadie af ph.d.-projektet er, at jo mindre den enkelte praktiker føler sig bundet til en bestemt faglig position som enten jobkonsulent, virksomhedskonsulent eller koordinerende sagsbehandler, jo mere fleksibel og individuel kan en indsats formentlig tilrettelægges. Praktikeren er i stand til at tage flere kasketter på og har samtidig et nært kendskab til borgeren. Derfor bliver det i nogle sammenhænge lettere at udøve tværgående samarbejde, end hvis det blot er få medarbejdere, der har den funktion. Dette er selvfølgelig også en diskussion om specialisering over for generalisering.

 

Selvom en professionel kan være uddannet inden for samme profession, er ens organisatoriske placering afgørende for de mål, man arbejder efter. Organisationskulturen har stor indflydelse på tværs af professionel baggrund og kan være baseret på myter om hinandens faglighed frem for forankret i konkret viden. En mere systematisk vidensdeling omkring fx mønstre for misbrug, hjemløshed, sygdom og beskæftigelsesrettet arbejde bliver efterspurgt af praktikerne og viser et stort behov for ikke alene tværgående samarbejde, men også systematisk tværgående vidensdeling.

 

Formel og mere koordinering i form af administrativt arbejde gennem skriftlige henvisninger øger ikke nødvendigvis sammenhæng i indsatserne. Det gør i stedet uformelle koordineringsformer som at have et kendskab til en medarbejder i en anden afdeling, man kan kontakte. 

 

Den uformelle koordinering har også betydning, når det rette match skal findes mellem borger og mentor eller borger og virksomhedskonsulent, da det ofte også er afhængigt af individuelt kendskab til hinanden.

 

Hvad kan praktikerne lære af din forskning?

Først og fremmest skal min forskning give praktikerne øget bevidsthed om en konkret del af deres hverdag ved at vise, at de organisatoriske rammer hænger sammen med deres handlemuligheder på gulvet. De organisatoriske rammer har en stor indflydelse på mulighederne for vidensdeling i sagsoverleveringer, og den enkelte praktiker kan nemt forsvinde ind i organisationen.

 

Men den bevidsthed og viden rummer samtidig muligheder for at få øje på, hvor der er grobund for at skabe mere sammenhæng mellem indsatser i forskellige afdelinger. At turde som praktiker at gå ind på andres faglige område kan i første omgang virke intimiderende, men øget dialog giver også grobund for øget refleksion over praksis og muligheder for udvikling og vidensdeling, fx gennem interne praktikker.

 

Det vil styrke borgerinddragelsen, hvis man som praktiker har øget indsigt i hinandens forskellige arbejdsområder og fysisk er i stand til at bevæge sig på tværs af afdelingerne sammen med borgeren. Det vil give indblik i den organisatoriske virkelighed, som borgeren færdes i – men det er tidskrævende, og der er brug for ledelsesmæssig opbakning.

 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Aalborg Universitet og Københavns Professionshøjskole. Den er baseret på kvalitativt datamateriale indhentet i Gladsaxe Kommune i perioden 2018-2019. Datamaterialet er indhentet i tæt samarbejde med medarbejdere, ledere og fagspecialister i form af bl.a. observationer, deltagelse i indsatser og møder, individuelle interviews og fokusgruppeinterviews med praktikere og ledere fra forskellige afdelinger i kommunalt regi.

 

Resultaterne vil løbende blive publiceret i forskellige videnskabelige artikler inden undersøgelsens afslutning januar 2021. Essens vil løbende opdatere med link til alle tilgængelige artikler.

 

Vil du vide mere?

Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
25-02-2019
Kommentarer
Kommentar link essens:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.